Viser opslag med etiketten kælderen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kælderen. Vis alle opslag

torsdag den 26. december 2013

Undgå frosne og sprængte rør om vinteren

Frosne rør er kendt for at koste mange tusinde kroner i reparationer, hvis ulykken er ude. De primære grunde til, at vandrør fryser, er hurtige fald i temperaturen, utilstrækkelig isolering og for lave indstillinger på termostater. Da vand udvider sig, når det fryser, er vandrør tilbøjelige til at bryde eller udvikle revner når de bliver frosne. Det er ikke nødvendigvis kun ved længerevarende frostvejr vandrør bliver frostsne. Under varmere vejr er rør lige så tilbøjelige til at fryse til blot ved en kortere kuldebølge, hvis rørene ikke er ordentligt isoleret.

fredag den 29. marts 2013

Giv dit hus et forårstjek på 30 min.

Vinteren er hård ved dit hus. Derfor er det en god ide at udføre et forårstjek. Det behøver ikke at tage mere end en halv time. Kig især efter sorte fugtpletter.

Udluftning
Du bør skabe gennemtræk et par gange om dagen i min fem-ti minutter ad gangen – året rundt. I sær hvis du bor i et ældre hus uden et mekanisk ventilationsanlæg. Har du samtidigt sparet på opvarmningen i løbet af vinteren, så temperaturen i nogle af rummene har ligget under 14-15 grader, vil der være ophobet fugt, som huset skal af med.

fredag den 22. marts 2013

Rørisolering betaler sig

Varmetabet fra uisolerede eller dårligt isolerede varmerør til centralvarme og varmt brugsvand er ofte meget større end man umiddelbart tror og kan sagtens løbe op i flere tusinde kroner om året. Det kan derfor godt svare sig, at gå husets rørføringer igennem for ingen eller mangelfuld isolering.

De ligger overalt i huset og transporterer varme fra fyret frem til radiatorerne eller varmt brugsvand frem til vandhanerne. De mange rør, som løber under eller i gulvene, i skunkvægge eller på loftet er ikke noget man normalt tænker på, men kan faktisk koste dyrt på varmeregningen.

mandag den 27. februar 2012

Sådan isolerer du din krybekælder

Synes du, at din varmeregning er lige lovlig stor? Så kan der være velvære og penge at hente i at isolere krybekælderen.

Mange huse fra før parcelhusets guldalder i 1960’erne og 1970’erne har krybekælder eller kælder, som i hvert fald ikke fra starten har været isoleret. Det kan du gøre noget ved.

Før du isolere din krybekælder, skal du sikre dig, at dit hus generelt er tørt, og at du har ventilation nok i krybekælderen til, at der ikke opstår fugtproblemer dernede. Er der ofte fugt omkring dit hus, har du oplevet fugtskjolder på sokkel, mure, indervægge eller gulv, eller lugter der muggent i krybekælderen, skal du sørge for at dræne dit hus, før du isolere din krybekælder.