Fordelene ved opvarmning med gulvvarme

Det er ved at blive koldt og nu er det perfekte tidspunkt at evaluere opvarmningen af dit hjem, og foretage de nødvendige ændringer til den kommende vinter. Med dyrere varmeregninger, sammen med kolde vintre, er mange boligejere på udkig efter alternative varmeløsninger til få dem gennem de kolde vintermåneder, være energieffektive og spare penge.

Undgå varmetab med en termografisk undersøgelse

Der er mange ting energirådgivere kigger efter for at evaluere energieffektiviteten i en bygning. Et vigtigt første skridt er en vurdering af isoleringen. Hvor godt en bolig fastholder sin lufttemperatur er en anden faktor, der ikke bør overses. Mange energirådgivere vælger at bruge termografi til at detektere temperaturvariationer på overfladen af bygningen, herunder ydervægge og taget. Disse variationer betyder ofte utætheder og termiske defekter. Luftlækage angiver konstruktionens evne til at holde luft udefra ind i bygningen og indeluft i at slippe ud af bygningen. Alle bygninger har brug for at trække vejret og er designet til at gøre det naturligt. En rådgivers ekspertise ligger i at finde en balance mellem naturlig ventilation og unødvendige tab af energi og varme.

Spar penge med digital termostat til radiator

Med stigende energiomkostninger og triste udsigter for miljøet er det ikke underligt, at programmerbare digitale termostater til radiatorer vinder i popularitet.

Ved hjælp af en programmerbar termostat, kan du justere de tidspunkter, du tænder for opvarmning eller air-condition i henhold til en forud fastsat tidsplan. Som et resultat, behøver du ikke betjene udstyret så meget, når du sover eller når huset ikke er beboet.

Rørisolering betaler sig

Varmetabet fra uisolerede eller dårligt isolerede varmerør til centralvarme og varmt brugsvand er ofte meget større end man umiddelbart tror og kan sagtens løbe op i flere tusinde kroner om året. Det kan derfor godt svare sig, at gå husets rørføringer igennem for ingen eller mangelfuld isolering.

De ligger overalt i huset og transporterer varme fra fyret frem til radiatorerne eller varmt brugsvand frem til vandhanerne. De mange rør, som løber under eller i gulvene, i skunkvægge eller på loftet er ikke noget man normalt tænker på, men kan faktisk koste dyrt på varmeregningen.

Sådan sparer du penge på varmeregningen

Hver husstand bruger over 12.000 kroner om året på varme, men energiselskaberne giver en skærv til spareprojekter – og der er masser af gratis spareråd.

Varmeregningen er en af de store poster på familien Danmarks budget. For 2011 var udgiften for en husstand i snit lige godt 12.000 kroner – eller en tusindlap hver måned – har Danmarks Statistik gjort op.

Nye vinduer eller renovering af gamle?

Vinduer er den del af dit hus, som isolerer dårligst. Kolde vinduer koster på varmeregningen og føles som træk om nakke og fødder. Det kan nye vinduer gøre noget ved, og måske kan du endda nøjes med at skifte selve glasset.

At skifte alle vindue i et hus ud med nye lavenergivinduer giver en rigtig god besparelse på varmeregningen, men er også en stor investering. Så start med at undersøge, om de gamle vinduesrammer er så gode, at du kan nøjes med at skifte selve glasset. En langt mindre udgift og stadigt med en rigtig god effekt, hvad angår komfort og varmeforbrug.

Det trækker fra hver 5. danskers vinduer

Vores vinduer kan ikke kan holde på varmen. Hos hver 5. dansker trækker det fra vinduerne. Og det går ud over vores livskvalitet.

Utætte vinduer kan ses på varmeregningen
Stearinlyset blafrer i vindueskarmen, vinden tuder, og du er nødt til at pakke dig ind i tæpper for at holde varmen i nærheden af dit vindue. Sådan har hver 5. dansker det.

Sådan isolerer du din krybekælder

Synes du, at din varmeregning er lige lovlig stor? Så kan der være velvære og penge at hente i at isolere krybekælderen.

Mange huse fra før parcelhusets guldalder i 1960’erne og 1970’erne har krybekælder eller kælder, som i hvert fald ikke fra starten har været isoleret. Det kan du gøre noget ved.

Før du isolere din krybekælder, skal du sikre dig, at dit hus generelt er tørt, og at du har ventilation nok i krybekælderen til, at der ikke opstår fugtproblemer dernede. Er der ofte fugt omkring dit hus, har du oplevet fugtskjolder på sokkel, mure, indervægge eller gulv, eller lugter der muggent i krybekælderen, skal du sørge for at dræne dit hus, før du isolere din krybekælder.

Bliv din egen energirådgiver

Her er en lynguide til, hvordan du undersøger, om dit hus er isoleret og tæt, så du undgår at fryse – og at få kuldegysninger over varmeregningen.

Isolering på loftet
Stik tommelstokken ned langs isoleringen, fx ved en loftbjælke, og mål tykkelsen på den isolering, der ligger på loftet. Den skal være minimum 200 mm. Og gerne 300 mm.

Tjekliste: Er dit gasfyr klar til sommerdrift?

Vil du undgå at fyre unødvendigt og stadigt kunne holde varmen de kølige morgener tidligt på sommeren, så følg denne tjekliste for indstilling af dit fyr til sommer.

1. Hvornår skal dit fyr stilles på sommerdrift?
Det afhænger af temperaturen udenfor og af, hvor varmt du kan lide at have det indenfor. Er du vant til at have almindelig stuetemperatur (21 grader) inden døre, vil du kunne slå over på sommerdrift, når den gennemsnitlige døgntemperatur udenfor er ca. 17 grader.

8 Varme-spareråd

1. Tjek dit forbrug
Aflæs din varmemåler en gang om ugen. Så kan du følge dit forbrug og hurtigt opdage evt. utætheder i systemet.

2. Max 21 grader i stuen
Sæt termostaten på mellem 2 og 3 – tjek temperaturen med et termometer. Hver grad over 21 koster 5-6% ekstra på varmeregningen. Ved natsænkning bør du ikke sænke mere end 3 grader og under ferie og i sjældent brugte rum er 15 grader nok. Koldere rum kan give fugtproblemer (og evt. allergi eller astma symptomer.)