Undgå frosne og sprængte rør om vinteren

Frosne rør er kendt for at koste mange tusinde kroner i reparationer, hvis ulykken er ude. De primære grunde til, at vandrør fryser, er hurtige fald i temperaturen, utilstrækkelig isolering og for lave indstillinger på termostater. Da vand udvider sig, når det fryser, er vandrør tilbøjelige til at bryde eller udvikle revner når de bliver frosne. Det er ikke nødvendigvis kun ved længerevarende frostvejr vandrør bliver frostsne. Under varmere vejr er rør lige så tilbøjelige til at fryse til blot ved en kortere kuldebølge, hvis rørene ikke er ordentligt isoleret.

Giv dit hus et forårstjek på 30 min.

Vinteren er hård ved dit hus. Derfor er det en god ide at udføre et forårstjek. Det behøver ikke at tage mere end en halv time. Kig især efter sorte fugtpletter.

Udluftning
Du bør skabe gennemtræk et par gange om dagen i min fem-ti minutter ad gangen – året rundt. I sær hvis du bor i et ældre hus uden et mekanisk ventilationsanlæg. Har du samtidigt sparet på opvarmningen i løbet af vinteren, så temperaturen i nogle af rummene har ligget under 14-15 grader, vil der være ophobet fugt, som huset skal af med.

Rørisolering betaler sig

Varmetabet fra uisolerede eller dårligt isolerede varmerør til centralvarme og varmt brugsvand er ofte meget større end man umiddelbart tror og kan sagtens løbe op i flere tusinde kroner om året. Det kan derfor godt svare sig, at gå husets rørføringer igennem for ingen eller mangelfuld isolering.

De ligger overalt i huset og transporterer varme fra fyret frem til radiatorerne eller varmt brugsvand frem til vandhanerne. De mange rør, som løber under eller i gulvene, i skunkvægge eller på loftet er ikke noget man normalt tænker på, men kan faktisk koste dyrt på varmeregningen.

Bliv din egen energirådgiver

Her er en lynguide til, hvordan du undersøger, om dit hus er isoleret og tæt, så du undgår at fryse – og at få kuldegysninger over varmeregningen.

Isolering på loftet
Stik tommelstokken ned langs isoleringen, fx ved en loftbjælke, og mål tykkelsen på den isolering, der ligger på loftet. Den skal være minimum 200 mm. Og gerne 300 mm.

Isolering med granulat på loftet

Isolering med granulat frem for isoleringsmåtter kan være en fordel, især på trange lofter, hvor det er svært at få måtterne skåret rigtigt til. Når granulat blæses ind, smyger det sig rundt om bjælker og installationer og lægger sig til rette i et jævnt lag helt ud i de fjerne kroge.

En maskine, som placeres ude i det fri, findeler granulat og blæser det igennem en tyk slange, som kan være helt op til 50 meter lang. Ved maskinen står en person og holder granulat i beholderen, mens en anden kravler rundt oppe på loftet og fører slangen rundt og fordeler det i et jævnt lag. Selv helt inde under tagfonden vil granulat lægge sig uden at danne sprækker og kuldebroer. Det betyder også, at du ikke behøver at tage hensyn til, hvordan et eventuelt lag gammel isolering ligger, fordi granulat pakker sig som en dyne omkring og forsegler. Dog er det altid en god ide at tjekke, at den gamle isolering ikke har samlet fugt.