fredag den 14. januar 2011

8 Varme-spareråd

1. Tjek dit forbrug
Aflæs din varmemåler en gang om ugen. Så kan du følge dit forbrug og hurtigt opdage evt. utætheder i systemet.

2. Max 21 grader i stuen
Sæt termostaten på mellem 2 og 3 – tjek temperaturen med et termometer. Hver grad over 21 koster 5-6% ekstra på varmeregningen. Ved natsænkning bør du ikke sænke mere end 3 grader og under ferie og i sjældent brugte rum er 15 grader nok. Koldere rum kan give fugtproblemer (og evt. allergi eller astma symptomer.)

3. Bruge alle radiatorer i samme rum
En brandvarm radiator koster mere i energi end to-tre, der kører på kvart drift. Hold derfor en jævn temperatur. En optimalt indstillet radiator er kun lunken på den øverste tredjedel og kold på den nederste del.

4. Sæt radiatoren fri
Dæk aldrig en radiator til – hæng ikke tøj på den, og lad ikke gardiner og større møbler stå lige op ad den, for så skruer termostaten automatisk op – og det koster. Stil helst møbler 30-50 cm. fra radiatoren.

5. Daglig udluftning m. gennemtræk – og slukkede radiatorer
Luft ud med gennemtræk 2-3 gange om dagen i 5-10 min. hver dag – et vindue på klem er ikke nok. Husk at lukke for termostaterne under udluftningen. Den type udluftning afkøler ikke vægge og møbler. Tværtimod er vægge og møbler med til at genopvarme den nye, friske og tørre luft. (Fugtig luft er sværere at varme op). Udluftning på over 30 min. – fx hvis vinduer står åbne hele dagen – afkøler også vægge og møbler, og så bliver det dyrt at varme rummet op.

6. Tjek træk
Blafrer gardinet, eller mærker i træk fra vinduet, så mangler vinduet måske en tætningsliste – og det koster. Kontakt varmemesteren eller sæt selv en tætningsliste på.

7. Udnyt den gratis varme
Træk gardiner og persienner helt væk/ fra, når solen skinner. Det giver ekstra kroner i kassen.

8. Tjek varmtvandsbeholderen (hvis du har en)
Hold varmtvandstemperaturen på 50-55 grader. Højere temperaturer kan give kalkdannelser i varmtvandssystemet og øger varmeudgiften. Lavere temperaturer kan give bakterievækst. Husk også korte brusebade.

1 kommentar:

  1. Hvad menes der med at "Fugtig luft er sværere at varme op" i denne forbindelse?

    SvarSlet