Hver husstand bruger over 12.000 kroner om året på varme, men energiselskaberne giver en skærv til spareprojekter – og der er masser af gratis spareråd.
Varmeregningen er en af de store poster på familien Danmarks budget. For 2011 var udgiften for en husstand i snit lige godt 12.000 kroner – eller en tusindlap hver måned – har Danmarks Statistik gjort op.
Tallet underdriver endda, fordi 2011 var et ret lunt år. Desuden har et bredt flertal i Folketinget lagt op til, at energiafgifterne generelt skal stige for at få os alle til at spare mere og gå over til mere miljøvenlige energiformer.
Men selv om det populære håndværkerfradrag blev lagt i graven ved nytår, er der stadig penge at hente til projekter i hjemmet med eksempelvis bedre isolering, nye vinduer eller skift til fjernvarme eller varmepumper.
Energiselskaberne er nemlig forpligtet til at skaffe besparelser, og det gør de blandt andet ved at støtte energiprojekter i virksomheder og i private boliger.
Typisk vil checken fra det lokale energiselskab dog være noget mindre end de op til 10.000 kroner, som en husstand med to voksne kunne opnå i maksimal skatterabat med håndværkerfradraget.
Størrelsen kan svinge fra selskab til selskab, og nogle eksperter vurderer, at tilskuddene vil stige, fordi energisektoren får øget sparekravene og derfor bliver nødt til at lægge flere penge på bordet.
Mange hjemmesider hos energiselskaberne har regneeksempler på, hvor mange penge der vanker – og ofte kan man søge om tilskuddet digitalt. Men det er vigtigt at sikre sig et »ja« fra energiselskabet, inden arbejdet går i gang.
Håndværkerfradrag spøger
En stor joker er, om håndværkerfradraget bliver genoplivet.
SRSF-regeringen har varslet en pakke, der skal skabe flere job og bedre konkurrenceevne. Blandt andet politiske kommentatorer gætter på, at en eller anden form for håndværkerfradrag kan indgå, muligvis med et mere snævert fokus end før, så fradraget kun støtter netop energiforbedringer.
Adskillige erhvervsorganisationer og flere fagforeninger i byggefagene har talt for en sådan model, ligesom de økonomiske vismænd har peget på positive jobeffekter ved håndværkerfradraget.
Ministrene skal inden 1. marts levere forslag og ideer til den varslede pakke, så måske venter en ekstra gevinst til dem, der lige ser tiden an, inden de kaster sig ud i energiinvesteringer.
Til gengæld er der mange gratis spareråd, og ifølge eksperter er det faktisk ikke så svært for en gennemsnitsfamilie at barbere et par tusinde kroner af den årlige energiregning.
Mange holder ifølge Dansk Energi en noget højere temperatur end de anbefalede 21 grader. Hver grad, man kan sænke temperaturen med, giver typisk 600-1.200 kroner i årlig besparelse. Der er også nemme penge at hente ved at skifte til sparepærer og være opmærksom på standby-forbrug ved TV-apparater, computere og lignende.
Desuden kan der nemt ligge 300-600 kroner i årlig el-besparelse, hvis køleskab, vaskemaskine eller andre hårde hvidevarer med nogle år på bagen bliver udskiftet med en ny A+++-model.
Det er også en fordel at lade radiatorerne stå på samme trin, helst 3, det sikrer, at ingen varmeapparater kommer på dyrt »overarbejde« for at kompensere for kolleger, som er indstillet på lavere trin.
Og mens der bliver luftet ud, er det vigtigt at have skruet radiatorerne helt i bund, så de ikke står og banker løs for åbne vinduer.
Der kan også være gode besparelser i at få efterset og indstillet sit varmeanlæg og i at udskifte cirkulationspumpen til en A-pumpe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar