Grøn energi koster dig dyrt

DONG Energy indviede fornyeligt Danmarks største havmøllepark. Med minister Martin Lidegaards egne ord er parken »exceptionelt dyr«. Forbrugerne betaler prisen for den grønne strøm.

Politikere på tværs af folketingssalen er enige om, at vi skal have mest mulig klima og energi for pengene. Den nye havvindmøllepark er derfor en anledning til at diskutere, hvad Danmark skal satse på fremover. I energiaftalen fra foråret 2012 blev alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance enige om at opføre langt flere vindmøller ved kyststrækninger og på havet inden 2020. Nogle af havvindmøllerne skal stå på Horns Rev ved Esbjerg. Resten skal stå på Kriegers Flak sydøst for Stevns. Det bliver til to kronjuveler i form af kæmpeparker og endnu to kæmperegninger til de danske elforbrugere.

Milliardgevinst til DONG

Anholt Havmøllepark er i den forbindelse en lærestreg. Blandt de ansvarlige politikere er man enige om, at de kommende parker under ingen omstændigheder må blive lige så dyre som Anholt. På grund af en stram tidsplan og hårde sanktioner endte DONG med at være eneste byder, og prisen på Anholt blev over ti mia. kroner. En pris, som over de næste 12-13 år sikrer DONG en solid milliardindtægt.

Prisen for Anholt svarer til, at de danske elforbrugere betaler 1,05 kroner pr. kilowatt-time for de første 50.000 fuldlasttimer, selskabet leverer fra møllerne i Kattegat. Prisen er mere end dobbelt så meget, som den danske stat måtte betale for strømmen fra den hidtil største havmøllepark – Horns Rev II. Og den er flere gange spotprisen på ca. 25-35 øre pr. kilowatt-time.

Statsstøtte er en jungle

Den grønne omstilling er afhængig af massive statstilskud, og støtten til grøn energi er lidt af en jungle. Anholt Havmøllepark var ifølge politikerne for dyr, og den fik 1,05 kroner pr. kilowatt-time. Store solcelleanlæg på jorden fik indtil for nylig 1,30 kroner pr. kilowatt-time, men det var for dyrt for staten og for lukrativt for investorerne, så reglerne blev ændret med et politisk hasteindgreb. Siden er solcellerne blevet billigere, og det har ændret billedet. Samtidig giver de ansvarlige politikere 2,50 kroner pr. kilowatt-time til små husstandsvindmøller. Og endelig er store vindmøller på land så billige, at de i dag kan konkurrere med nyopførte kulkraftværker.

Vindindustri vejer tungt

Hvad, der er for dyrt i én sammenhæng, er altså billigt i en anden sammenhæng – og Danmark satser ikke umiddelbart på det billigste, selv om vi ifølge politikerne skal have »mest mulig klima og energi for pengene«. Spørgsmålet er, hvorfor Danmark ikke satser på den billigste grønne energi.

Landvindmøller giver billig grøn strøm, men over 100 meter høje møller og den medfølgende støj er sjældent populære blandt naboer. Solvarme er blevet billigere, men endnu ikke så billige som vindmøller på land. Endelig er biogasmarkedet bremset op. Havvindmøller står til gengæld på havet, så de generer kun marsvin og fugle, ikke danskere med stemmeret. Og vinden blæser meget og konstant på store dele af havet. Desværre er det stadig markant dyrere at installere kæmpemøller på op til 40 meters havdybde end på land.

Dertil kommer, at vindmøller producerer energi, når vinden blæser – mens solceller producerer energi, når solen skinner. Det højt besungne energimiks er ikke en nem størrelse at balancere.

Før finanskrisen nød den grønne omstilling opbakning. I dag er CO2-kvotemarkedet fortsat på sammenbruddets rand, og støttesystemer er blevet beskåret over hele Europa. I Danmark er grøn energi stadig generelt populær, men faren ved dyre grønne satsninger samt politiske flop som solcellesagen er, at danskerne mister tillid til de grønne visioner. En række pengestærke investorer har indset, at »green is green«. Med andre ord, at grøn energi og grønne amerikanske dollar går hånd i hånd. Og det er nu afgørende, at grøn ikke bliver lig med luksus.

Anholt Vindmøllepark

I 2008 blev det politisk besluttet, at man ville opføre en 400 MW off­shore vindmøllepark i Danmark. Det er landets største, og møllerne leverer i dag el til at dække omkring fire procent af Danmarks samlede elforbrug.

I 2010 vandt DONG Energy budrunden – som eneste byder – med en pris på 1,05 krone pr. kWh. Det er mere end dobbelt så meget, som den danske stat måtte betale for strømmen fra den hidtidige største offshore-park – Horns Rev II.

I foråret 2011 indgik DONG Energy partnerskab med PensionDanmark og PKA, som ejer henholdsvis 30 og 20 procent af parken. DONG Energy ejer den sidste halvdel og står for driften.

Siemens leverer de 111 3,6 MW vindmøller til projektet. Møllerne er 141,6 meter høje, og de måler hele 120 meter i diameter fra vingespids til vingespids.