torsdag den 26. december 2013

Undgå frosne og sprængte rør om vinteren

Frosne rør er kendt for at koste mange tusinde kroner i reparationer, hvis ulykken er ude. De primære grunde til, at vandrør fryser, er hurtige fald i temperaturen, utilstrækkelig isolering og for lave indstillinger på termostater. Da vand udvider sig, når det fryser, er vandrør tilbøjelige til at bryde eller udvikle revner når de bliver frosne. Det er ikke nødvendigvis kun ved længerevarende frostvejr vandrør bliver frostsne. Under varmere vejr er rør lige så tilbøjelige til at fryse til blot ved en kortere kuldebølge, hvis rørene ikke er ordentligt isoleret.

1. Fakta om frosne vandrør
Da vand udvider sig, når det fryser, er vandrør der bliver frosne tilbøjelige til at sprænge eller udvikle revner. Rør der ligger i kældre og krybekældre, lofter, garager eller køkkenskabe, er mest tilbøjelige til at fryse til og blive sprængte. Kuldebroer kan fremskynde processen og føre til bristet vandrør. Størrelsen af rørene, og det materiale de er lavet af, spiller også en mindre rolle i at bestemme hastigheden af fryseprocessen.

Husejere bør være opmærksomme på muligheden for frosne rør, når temperaturen kommer under minus 5° C. Varetagelse af nogle simple forholdsregler kan hjælpe dig med at undgå at skulle beskæftige dig med sprængte vandrør i midten af en kold vinter.

2. Forberedelse og forbehold mod frosne rør
Før starten på koldt vejr, skal du sikre, at dine vandrør er tilstrækkeligt isoleret. Isolering med rørskåle og indpakning lavet af mineraluld (stenuld eller glusuld) eller glasfiber er tilgængelige i de fleste byggemarkeder. Utætheder, der tillader kold luft at komme ind i området, hvor rørene er placeret, skal forsegles. For eksempel kan revner og huller i ydervægge og fundamenter forsegles med fugemasse. Haveslanger skal lukkes og frakobles, og en indendørs ventil kan bruges til at lukke rørene og dræne vandet fra rørene, der fører til vandhaner udenfor.

3. Under koldt vejr
Termostaten skal holdes ved samme temperatur i løbet af dagen og om natten. Sænkning af temperaturen om natten kan føre til, at rørene kommer under frysepunktet, da temperaturen har tendens til at falde om natten. Hold dine garageporte lukket om vinteren, da vandforsyningslinjer kan kører igennem der. Skabslåger i køkken og badeværelse, bør på den anden side stå åben ofte for at lade den varme luft komme ind der. En varmelampe kan måske anvendes til at opvarme rørene, hvis det kræves.

Tænd for vandhanen om vinteren i et stykke tid under den værste kulde, så der kan komme aflastning af det pres, der bygges op. Dette vil forhindre rørene sprænger og bare nogle enkle dryp kan være nok. Hvis du har både varmt og koldt vand, der kommer ud af samme studs, så skal begge være tændt ligeligt. Dryppet kan få lov at fortsætte natten over som en sikkerhedsforanstaltning. For at undgå unødig spild af vand, bør kun de rør, der er mest modtagelige for at fryse til dryppe.

4. Efterladte huse i løbet af vinteren
Hvis du ikke vil være hjemme i løbet af vinteren, så skal du forberede på forhånd at beskytte dine vandledninger. Termostaten skal være på mindst 12° C. Du må ikke gå på kompromis af hensyn til at sænke din elregning. Dette kan kun føre til yderligere omkostninger i form af VVS-reparationer. En mere vidtgående foranstaltning er fuldt ud at dræne vandsystemet. Dette gøres ved at lukke hovedventilen og lade vandet løbe fra alle vandhaner, indtil der ikke kommer mere vand ud. Denne metode anbefales kun, hvis du bor i et område, hvor der er bekymring for en alvorlig frost, og huset efterlades i længere perioder som for eksempel sommerhuse.

Spørge altid en ven eller nabo om at holde øje med dit hjem eller sommerhus, mens du er væk. Spørg den pågældende person om periodisk at foretage en inspektion af dit hjem og ejendom for at fastslå, at alt er som det skal være.

5. Langsigtet sikring mod frosne rør
I nogle tilfælde kan en mere langsigtet løsning være nødvendig for at sikre sig mod frosne rør. Dette kan indebære at skulle flytte rørledningerne til et helt andet sted (såsom under jorden eller indenfor). Ud over dette, kan mængden af isoleringen øges for at holde rørene varme eller i det mindste fra frysning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar